tirsdag den 21. august 2007

uge 13

Så kom jeg endelig over den sidste barriere og fik afsluttet mine 23-ting.



Det har været et spændende forløb, til tider noget (læs: meget) tidskrævende og bestemt ikke problemfrit, når man som jeg ikke bruger den slags ting i hverdagen. Det har også været lærerigt, nu ved jeg da noget om Web 2.0 og hvad der gemmer sig bag alle de ord, som andre taler om.
To nye opgaver om ugen er for alt meget, man kommer hurtigt bagud, især efter en ferie.
Alle de steder jeg er oprettet og alle de koder jeg skal huske jeg bliver jo helt rundforvirret. Det værste er dog nok, at stort set alt er på engelsk, det tager rigtig lang tid, før man når ind til den egentlige opgave.
Jeg har brugt rigtig meget af min fritid på at løse opgaverne, det er selvfølgelig mit eget valg, men arbejdstiden tillader det ikke rigtigt, når man som jeg har en kollega på barsel og en nyansat under oplæring - for hvilke opgaver skulle jeg så vælge fra?
Nogle ting har jeg bestemt fået mere ud af end andre, og nogle ting vil jeg aldrig komme til at bruge igen, men jeg har lært en masse ved at lege, en lidt sjov undervisningsform, man bliver jo helt høj når tingene endelig lykkes og man finder frem til en løsning.
Jeg glæder mig til en evt. fortsættelse, dog med enkelte justeringer og jeg vil helt sikkert deltage - også selvom det vil koste noget af min fritid.
Tak for en ny måde at lære tingene på.

søndag den 12. august 2007

uge 12



OdeoStudio og lav din egen podcast, her står jeg så lige af, for det første ejer jeg ikke en mikrofon (headset kan jeg klare)og for det andet, ja så tror jeg ikke lige at jeg for brug for denne ellers så udmærkede ting.
Jeg har valgt ikke at oprette mig, i stedet har jeg været rundt om podhead og lyttet til forskellige ting, så nu ved jeg hvor det findes, hvis jeg skulle få brug for det engang.

onsdag den 1. august 2007

uge 11

Så er sidste halvdel af ugens opgave gennemført, og jeg er nu begyndt at tro på at jeg nok skal nå at gennemføre hele forløbet inden den 24. august.



Se byen med podcast-briller på

Dette var én af overskrifterne i dagens MetroXpress - nysgerrig er man jo.
Podwalk i København - det er en guidet tur, som kan downloades til en mp3-afspiller, så man selv kan bestemme, hvornår man vil lade sig føre rundt i byen. Der er flere ture, bl.a. Nørrebro, havneområdet og en cykeltur rundt i byen, samt en tur med metroen eller havnebussen.
Alle podwalks findes på: www.copenhagenx.dk, klik derefter på: podwalk og vælg.
Jeg har endnu ikke selv prøvet det, men det kommer nok.
God fornøjelse.

Så har jeg også fået lagt musik på min mp3-afspiller.



Så er halvdelen af denne uges opgave løst. YouTube og jeg fandt ud af at få, ikke én men flere musikvideoer over på min blog.
Så læn dig tilbage i stolen og nyd nogle herlige minutter med en smuk og meget følelsesladet sang og vil du høre mere, så klik på "menu" og vælg en af de andre sange.

These Are The Days Of Our Lives

tirsdag den 31. juli 2007

uge 10


Jeg valgte ZohoWriter, blev oprettet, skrev en herlig (måske min bedste)opskrift og delte den med flere af mine kollegaer og ........ så selvfølgelig alle jer der lige kikkede ind på min side - tak for det.




                             Opskrift på Brownies

 

  • 2 æg-225 g sukker-75 g mørk chokolade-160 g smør-60 g mel-1 spsk. cacao-vanillesukker-100 g groft hakkede valnødder.
  • Smelt smør og chokolade sammen og afkøl det.
  • Pisk æg og sukker godt med en el-pisker.
  • Hæld den afkølede chokolademasse i, mens der piskes godt.
  • Sigt mel, cacao og vanillesukker og vend det i dejen sammen med de hakkede valnødder.
  • Bages ved 175 gr. i ca. 25 min.

        God fornøjelse  - Bag hellere en dobbeltportion med det samme.

 

        Mange hilsner fra Lone


PS. HUSK at komme bagepapir i formen, det gør det hele meget nemmere.



Så fik jeg også lavet en personlig forside i Netvibes og oprettet en G-mail konto (hvad jeg så skal bruge den til) - så kan man vel næsten heller ikke forlange mere.
Netvibes er nem og sjov at arbejde med, den side vil jeg nok komme til at bruge en hel del.

onsdag den 25. juli 2007

uge 9




Wikipedia har jeg kendt og brugt længe, både på arbejdet og privat - rigtig god. Utroligt hvad man kan finde.
Jeg har dog ikke oprettet mig som bruger, tror ikke jeg skal skrive eller redigere noget pt, men skulle det blive aktuelt, ja så ved jeg da hvordan man kommer dertil via sandkassen og den detaljerede guide.

tirsdag den 24. juli 2007

uge 8

lotoft's favorites on del.icio.us




Hallo der, så kom jeg vist igang igen, må jo se at blive færdig med at lege, hvis man da nogensinde kan blive det????
Det kniber med tiden - mine tags burde måske i virkeligheden omdøbes til: home alone, profilbiblioteker, oplæring, forkatalogiseringer, klargøring m.m.
Jeg har oprettet en konto (endnu én til samlingen), prøvet at lave nogle bogmærker og ellers været inde for at se hvad andre har fundet på, ganske morsomt, man kommer vidt omkring.
Om jeg kommer til at bruge del.icio.us istedet for foretrukne, som jeg gør i dag, ja det må tiden vise.
Jeg iler videre..........................



Technorati Profile

Så nåede jeg også technorati. Oprettelse (suk endnu én) og registrering af min blog.
Meget mere er der ikke at sige her, jeg har fået kendskab til stedet, men tror ikke det er noget jeg sådan rigtig kommer til at bruge.

søndag den 8. juli 2007

uge 7 1/2



Second Life hører vist hjemme her, men endnu er jeg ikke blevet oprettet - det sker måske på et senere tidspunkt, håber jeg.
Efter 3 herlige ugers ferie, skal der vist fyres lidt op under kedlen igen, mange er allerede færdige med 23ting og jeg - hmmmm, jeg er 8 uger bagud, men som Arnold (I ved nok hvem) siger, vil jeg også sige:
"I´ll be back"

onsdag den 6. juni 2007

uge 7


Online Image Creators

Jeg har leget med billeder, "Letter James" og "The Simpsonmaker" og jeg har lavet et link til en laaaaang liste med billedgeneratorer via www.txt2pic.com - her er rigtig mange sjove ting.
Endvidere har jeg installeret og opladet min MP3 afspiller, så nu er jeg snart klar til at få musik i ørerne.

mandag den 28. maj 2007

uge 6




Så er denne uges opgave løst, ikke så svært - trods alt.
Jeg syntes de er gode begge to - på hver deres måde, og så glæder jeg mig iøvrigt til, snart at få musik på min MP3-afspiller.

mandag den 14. maj 2007

uge 5 1/2

Så kører det ..... :o)

L O N E
T O F Pewter Letter T
kk A digging

og

Så fik også jeg kørekort til 23ting!

søndag den 13. maj 2007

uge 5



Ihhhh altså, hvor sjovt, så fik jeg oprettet mit bibliotek, lavet et link til LibraryThing og hentet billederne over, så derfor - yes! også denne uges opgave er løst og jeg glæder mig allerede til den nye opgave.

Mine bøger

søndag den 6. maj 2007

Uge 4





Billedet er mit eget, farverne er som skoven om efteråret og patchwork-tæppet har jeg selv syet (720 firkanter).

Det var sjovt at lege lidt med Flickr, men jeg har altså problemer med engelske vejledninger, men hvem ved måske det er måden at få lært lidt mere engelsk på?????

torsdag den 26. april 2007

uge 3


Messenger kendte jeg lidt til i forvejen via min datter. Har prøvet flere forskellige ting, ganske sjovt - hvis man har tid - at man nærmest sidder og taler direkte.
Google Talk har jeg ikke kikket så meget på.
Ser frem til endnu flere spændende ting.

torsdag den 19. april 2007

uge 2



Ak ja, nogen gange kan man ikke se skoven for bar' træer, så hvorfor gøre det nemt, når det kan gøres besværligt?
Jeg valgte Google Reader, som anbefalet og har ikke tidligere brugt rss læser.
3 abonnementer blev det til i første omgang, bl.a. TV2's nyheder + én avis.

tirsdag den 17. april 2007

uge 1




Så kom også jeg med - bedre sent end aldrig.
Glæder mig til at se om jeg kan gennemføre forløbet.